
Ægteskabsklubben
Sådan gør du...

Det allerførste der skal ske, er, at I melder Jer ind i Ægteskabsklubben. Det kan I gøre her. Priser og anden info kan ses her.
Hvis I ønsker at blive Års-medlemmer, skal I blot følge formularen og klikke på ”Send”. Når vi har registreret indbetaling på vor konto nr. 2410 6889 633 903 eller via MobilePay på tlf.nr. 9383 8959, er I endeligt registreret som Års-medlemmer. HUSK medlemsnummer og navn på indbetalinger!
Ønsker I kun at være Flex-medlemmer, skal I stadig registreres (husk at klikke i ”Flex”-feltet). Der skal naturligvis ikke indbetales.
Når registrering er sket, er der et slutbillede, der takker for tilmelding. Her får I også det password, I skal bruge til at få adgang til vor medlemsliste.
Vi er en social klub. Det betyder, at der er pligt til at deltage i spisningen efter en match. Kan man ikke deltage i matchen men har lyst til lidt hygge, er man mere end velkommen til at melde sig til spisning alene.
Kan din partner ikke spille, kan du melde dig til som ”single”. Vi kan ikke garantere, at du kommer ud at spille, men vi vil gøre vort yderste for, at det lykkes. I tilmelder Jer til match her. Følg i øvrigt vejledningen på formularen, og det burde være lige til.
Da vi ikke kan blokere tider i GolfBox, skal tilmelding ske senest 15 dage før match. Dato og tidspunkt vil fremgå af indbydelsen, der kan ses her.
HVIS I af en eller anden grund skal have ændret i eller afmeldes en match, giver I besked til matchledelsen. Dette kan ske her.
Det er VIGTIGT, at I ikke selv foretager Jer noget i GolfBox. Det skal vi nok sørge for. Har I afmeldt Jer en match, vil Jeres navn stadig fremgå af GolfBox. Dette sker for, at vi har tid til at finde en erstatning. Sletning fra GolfBox, sker først, når vi har udtømt alle muligheder. ALTSÅ, giv besked til os, og vi håndterer ALT herfra og frem. I behøver ikke foretage Jer andet end at give besked. Dette gælder også ændringer i deltagere, ændring i ønsker til tider m.m. Har I glemt at tilmelde Jer en match, er I velkomne til, at henvende Jer til os. Vi vil sætte Jer på venteliste eller indføje Jer i matchen, så vidt det er muligt.
DGU er kommet med nye regler for begynder-handicap. Det giver desværre lidt udfordringer. Da mange udebaner ikke tillader, at boldens samlede handicap overstiger en sum på 100, kan vi ikke lave startlister, der overholder dette. Det betyder, at vi, uanset handicappet er højere, sætter alle handicap der er højere end 54 slag, til et maksimum på 54 slag.
Vi har intet imod begyndere, men dette er nødvendigt for, at vi kan arrangere udebaneture.
ALLE er velkomne!!